Dagligdagen:

Pasningsordningen åbner kl. 7.00, og her serveres morgenmad frem til kl. 7.30.

De børn der har behov for at sove formiddaglur puttes og vi andre leger inde eller ude.

Hver formiddag har vi fælles samling med fagtesange og musik hvor børnene også bliver tilbudt et mindre måltid. Herefter er der tid til leg, inde eller ude, udflugt eller en anden sjov aktivitet. 

Omkring kl. 11.00 er det tid til frokost. Frokosten kan indtages inde såvel som ude i naturen.

Efterfølgende prioriterer jeg at vi har tid til rolig hygge eller højtlæsning inden middagsluren, nogle dage laver vi mindfullness. Dette giver dem en dejlig og naturlig følelse af træthed inden de puttes ud i deres sovevogne.

Når børnene vågner får de igen tilbudt et mindre måltid (frugt, bolle, knækbrød). Og så er vi klar til fri leg indtil mor eller far henter os.

I kastanjen arbejder jeg ud fra den styrkede pædagogiske læreplan:

  • Alsidig personlig udvikling
  • Kommunikation og sprog
  • Krop, sanser og bevægelse
  • Kultur, æstestik og fællesskab
  • Natur, udeliv og science
  • Social udvikling

 

I mit arbejde synes jeg det er vigtigt at styrke barnet og lade det føle succes. Jeg imødekommer hvert enkelt barn og tager højde for barnets individuelle behov.